Langelands IT-Support © 2011 • Tlf. 22433823 • jensen@langelands-it.dk

 

Kim Jensen

  • Systemadministrator
  • Webdesigner
  • MCDTS Certificeret

 

 

 

 

 

Langelands IT-Support er et lille enmands firma drevet på fritids basis af Kim Jensen, med henblik på at hjælpe de som ikke selv kan.

 

 

 

Min store interesse er IT. Jeg har en uddannelse som systemadministrator og lige i øjeblikket er jeg i gang med at certificere mig til MCTDS. Ud over det har jeg mit eget firma, hvor jeg sælger viden og konsulent bistand.


Jeg er 45 år gammel, og mine omgivelser plejer at opfatte mig som frisk og ansvarsbevidst, med et pænt stænk humor. Min omgangstone er høflig – også i pressede situationer.


Min holdning er, at det skal være sjovt, udfordrende og spændende at gå på arbejde. Jeg er nok lidt af en iværksætter, problem-knuser og initiativtager, og kan ikke lade være med at interessere mig for det jeg laver. Hvilket næsten altid har betydet at jeg er startet i et job og i løbet af kort tid har fået flere ansvarsområder lagt oveni.


Jeg er velfungerende i et team – en enspænder når det kræves, samt lægger stor vægt på et behageligt arbejdsmiljø, da samarbejde er vigtigt for resultatet.


Gennem flere års erfaring er jeg blevet en person, som er serviceminded, ansvarsbevidst, ærlig, selvstændig og fleksibel, hvilket jeg kan tilbyde mine kunder. En stor del af mit kendskab til IT er selvlært pga stor interesse indenfor området. Endvidere er jeg lærenem. Jeg ser ikke problemer som sådan, men mere nye udfordringer.

 

I mit firma har jeg bla været med til at bygge hjemmesider op for andre mindre virksomheder, samt ydet teknisk support – både telefonisk og ved besøg.


I min fritid ellers nyder jeg flere gange om ugen at træne i motions center, da det er rart at kunne koble hjernen af efter mange timer foran en skærm. Jeg kan også overtales til at springe ind som reserve på det lokale Oldboys fodboldhold.


Jeg er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, arbejdstider og transport i mit bagland. Har dog mine 2 skønne drenge hver anden weekend, og dem værdsætter jeg mest her i livet.


Min force er min stædighed til ikke at give op, samt min logiske tilgang overfor problemer – og jeg vil sige at jeg er bestemt værd at "spilde" en time på. Selvtilliden fejler heller ikke noget (skrevet med glimt i øjet).



Med venlig hilsen


Kim Jensen

 

 

 

 

Her er en lille gæstebog hvor jeg gerne ser i lægger en lille besked. gerne med ris og ros fra siden.

 

 

 

 

"Treat your password like your toothbrush. Don't let anybody else use it, and get a new one every six months." - Clifford Stoll